Floating i sig selv, er en intens måde at komme i kontakt med sin krop på.
Normalt er vi holdt og presset at tyngdekraft og egen muskelbevægelse, presset ned til at fylde en form “et nummer for lille”. I saltvandsbadet holder væsken mig, så kroppen rent faktisk kan slappe af – og jeg “falder ud” af den for lille form. Afslappelsen bliver en lang, rolig udstrækning, der mere har karakter af at kroppen folder sig ud, end at man presser et stræk igennem og presser/går over grænser.
Selv efter års arbejde med fysisk træning, åndedræt og mental arbejde, var jeg dybt forundret over niveauerne af afslappelse og dermed ro, jeg fandt. Ro, nydelse og fred i kroppen. Ligeledes kunne jeg registrere anspændte områder og niveauer, som jeg ikke var klar over. Overordnet – som et langt intenst morgenstræk efter tusindnætters søvn. Jeg bruger det fortsat. Kombineret med massage og berøring, fik oplevelsen en anden tone. Den blev generelt forstærket og personligt forankret. Den menneskelige berøring i massagen, inddrog og vækkede personlige aspekter og i den meget stærke åbning som flydetankens afslappelse havde frembragt, kom også meget dybtliggende reaktioner til overfladen og spillede sig ud. Sindet og krop erkendte nu det samme. Dualiteten mindskedes og helheden forstærkedes. Oplevelsens summede i mig i lang tid og der var mange vinkler at arbejde videre selv. Jeg oplevede en stort, trygt, kærligt og kompetent rum her, hvor der var plads til at være. Oplevelsen var meget tankevækkende og sank meget dybt. Jeg kan varmt anbefale det.